kamal Querishi (SF) har helt fra begyndelse hjulpet med at få høringen i stand. Foto: Freddy Hagen.

Under overskriften: Tabuernes tid er forbi – eller er de? inviterede Danmarks to største organisationer for transkønnede, Transdanmark og LBGT, til en høring på Christiansborg mandag den 14. marts.  De to organisationer arbejder blandt andet for ligestilling til transkønnede og transvistitter.

Til høringen var en lang række andre aktører også inviteret, blandt andet Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik, der i dag har ansvaret for behandling af transkønnede. Også internationale LBGT-organisationer, heriblandt ILGA, var inviteret. Ligeledes var samtlige politiske partier.

På programmet var  blandt andet kritik af stigmatisering af transkønnede i medierne og på arbejdsmarkedet samt problematikker omkring navneændring og kønsidentifikation i form af CPR-nummer. At stigmatisering af transkønnede er aktuel har de seneste uger med al tydelighed vist, blandt andet ved at politikere fra Enhedslisten, SF og S har villet deltage i en anti-købesex-konference »Grosse Freiheit?« der bliver afholdt i København den 7-8 maj. Her afslørede Modkraft.dk at to talere med transfobiske holdning er inviteret. Også Ligestillingsministeriets nye kampagne ”Skift Job – Ikke Køn” viser med al tydelig klarhed, at transpersoner bliver stigmatiseret. At transkønnede har problemer på arbejdsmarkedet viser tallene selv: 50% af alle transkønnede er arbejdsløse i Danmark og yderligere 20% er ansat under deres kvalifikationsniveau.

Fanget i den forkerte krop – og det forkerte system.

Det var første gang at transkønnede har haft en høring om deres levevilkår og rettigheder, hvilket i sig selv burde være nok til at de politiske partier kunne vise lidt interesse, men desværre er realiteterne en anden. Ingen af regeringspartierne dukkede op, og heller ikke de liberales slagskib, Liberal Alliance, var at se i Fællessalen. Heller ikke Enhedslisten, der ellers er det eneste parti med et queerudvalg, viste sig til høringen.

Under høringen fik man klart det indtryk, at transkønnede i Danmark har færre rettigheder end resten af befolkningen, fordi de gældende regler for behandling af transkønnede halter bagefter i forhold til en lang række lande, som vi normalt sammenligner os med. Ligeledes viste høringen at vi, i modsætning til mange andre lande, ikke giver nogen form for støtte til oplysningsarbejde samt ligestilling for transpersoner på arbejdsmarkedet.  En af de fremmødte til høringen udtalte:

– At springe ud som transkønnet har været fyldt med så meget angst. At det defineres som en psykisk lidelse bidrager kun yderligere til stigmatiseringen og angsten. Jeg er ikke syg, men mange transkønnede udvikler psykiske lidelser undervejs, på grund af  forløbet.

Danmark skal følge Den Europæiske Menneskerettighedskommissions anbefalinger

LBGT og Transdanmark henviste til Den Europæiske Menneskerettighedskommisær Thomas Hammarberg, der har udarbejdet en rapport med 12 anbefalinger om transkønnedes rettigheder, hvoraf Danmark kun delvist overholder tre og altså  er absolut bundskraber sammenlignet med andre europæiske lande. Dette beror på den fatale anakronisme, at myndighederne endnu idag arbejder udfra Harry Benjamin-chartret, der varetages WHO, der blandt andet foreskriver at transkønnethed er en psykisk sygdom.

I modsætning til for eksempel Frankrig, der fjernede transkønnethed fra listen over psykiske lidelser i 2009, bliver man i Danmark defineret som psykisk syg, hvis man føler sig fanget i den forkerte krop. Og netop fordi man fastholder transkønnede i den definition, bliver diagnosticering og behandling en rodet affære. Alene kravene fra Sexologisk Klinik giver de fleste transkønnede myrekryb, fordi de ikke selv betragters sig som psykisk syge, men snarere som personer, der har behov for støtte, oplysning og hjælp til at udleve deres kønsidentitet uden at blive belastet med tabuer og fejldiagnosticeringer.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen, der var til stede unde høringen, udtalte:

– Jeg er af den faste overbevisning at diagnosticeringen er forkert. Sygeliggørelsen er en magtudøvelse, hvor flertallet undertrykker minoriteterne, siger folketingsmedlemmet.

Transkønnethed og transseksualitet

Alene det faktum, at vi i Danmark kalder transkønnede for transseksuelle viser hvor grelt det står til. Miseren beror på en dårlig oversættelse af begrebet transgender, der henviser til køn og ikke seksualitet. Langt de fleste transkønnede betragter seksuel orientering og kønsidentitet som to forskellige forhold, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre.

Begrebet transseksualitet synes at gennemsyre hele systemet med fatale følger for de transkønnede. Også på Sexologisk Klinik og i Sundhedsstyrelsen er fejlopfattelsen helt central. Det er for eksempel et problem at ansøgere om et kønsskifte bliver afvist, hvis deres seksuelle orientering ikke er heteroseksuel. Hvis man for eksempel ønsker et kønsskifte fra kvinde til mand, men seksuelt tænder på mænd, så betragtes man ikke som transkønnet, men som homoseksuel og vil derfor blive afvist.

Samtidig stiller myndigheder ulogiske krav til de transkønnede hvis de skal modtage hjælp. Man skal for eksempel have levet som “det andet køn” i mindst et år for at kunne få hjælp på Sexologisk Klinik. Dette krav er helt ufatteligt stigmatiserende, eftersom et liv, hvor man efterlever kravene, vil føre til mange pinlige og helt unødige problemer, når man skal identificere sig. Derfor ønsker de transkønnede lovændringer, hvor de kan få ret til et navneskifte og et identifikationsbevis, der passer til det køn, som de fremtræder som. I dag er det forbudt i Danmark at skifte fornavn til for eksempel Irene, hvis man er mand.

I forbindelse med cpr-nummeret, hvor det sidste tal indikerer om du er en mand eller kvinde, har de transkønnede foreslået at man enten indfører en tredie kategori eller helt afskaffer en synlig kønsregistrering i centrale indentifikationspapirer.

Registrering af hate crimes mod transkønnede

I Danmark bliver det ikke registreret hvis man bliver udsat for hate crimes eller fysisk vold, alene fordi man er transkønnet. Derfor er der ingen statestikker over hvor grelt det står til. Under høringen kom det frem, at de transkønnede ønsker et “task force” under Rigspolitiet, der bliver skolet i at registrere overgreb og hate crimes mod dem. Statestikker fra andre lande viser, at transkønnede i særdeleshed er udsatte for hate crimes.

Dette støttes af Kamal Quereshi fra SF, som også har været med til at få høringen i stand.

Retten til kønsskifte

Ifølge Kamal Quereshi skal transkønnede have en mere fair behandling end den, som de i dag får på Sexologisk Klinik:

– Kirurgiske behandlinger og sundhedsmæssige tiltag for transkønnede, vil foregå hensigtsmæssigt efter et regeringsskifte, lovede han fra talerstolen.

Eftersom Sexologisk Klinik forhaler behandlingsprocessen med helt op til syv-otte år, og eftersom kun et fåtal (fra 0 til 5 årligt) af de ansøgende får tilladelse til et kønsskifte, kan Danmark ikke længere bryste sig af at være et foregangsland for transkønnede. Dette udmønter sig blandt andet ved at mange kønsskifteoperationer i Danmark er behæftede med fatale fejl, fordi de danske læger ikke har erfaring nok. Derfor mener Kamal Quereshi at man skal udlicitere operationen til udenlandske hospitaler. Desuden mener han at en psykiaters vurdering af, om en patient er berettiget til behandling og kønsskifte, også kan udliciteres til udlandet.

Deri erklærer Flemming Møller Mortensen (S) sig uenig. Ifølge ham skal diagnosticeringen vedblive med at være op til de danske myndigheder.

Transkønnet udvalg

Trods den manglende interesse fra politikerne, erklærede de transkønnede selv, at høringen var en succes. De nærer store forhåbninger til at interesseorganisationer og sundhedsmyndigheder sammen kan finde frem til løsninger og reformer på området. Derfor ønsker de at der bliver nedsat et udvalg, der skal udstikke nye retningslinjer på området.

Det er nemlig af vital betydning, at alle myndigheder samarbejder, hvis forandringer skal se dagens lys. Det kan for eksempel ikke være rigtigt, at Sexologisk Klinik kan foreskrive, at man skal have levet som ”det andet køn”, uden at identifikation i form af kønsidentitet følger med.

Ligeledes skal der nye definitioner af køn på bordet, hvis de transkønnede skal opnå fair og lige rettigheder. Det er for eksempel ikke logisk, at man som kvinde, der ønsker at blive identificeret som mand, skal have opereret ovarierne ud for at få en ny kønsstatus. Et nyligt eksempel er transmanden Erik Hansen, der lige har fået en tilladelse til et kønsskifte på Sexologisk klinik. Han er ikke interesseret i den påkrævede operation, men først og fremmest interesseret i at få ret til at identificere sig som mand.

Sagen om Erik Hansen, som Modkraft.dk viser med al tydelighed, at noget er riv ravende galt med de danske regler. Erik Hansen blev nemlig steriliseret, da han for mange år siden fik sit andet barn. Derfor er operationen overflødig, hvis dette krav skulle bero på, at man ikke skal kunne reproducere sig som transkønnet. Kort sagt foreligger der ingen logiske argumenter for disse krav, ligesom alt andet på dette område heller ikke virker logisk og tidssvarende.

Derfor viste høringen at der er behov for omfattende forandringer.