Archive for March, 2009

Foråret er kommet til landet

Sunday, March 22nd, 2009

Forår i Farum

Forår i farum

Forår i farum

I dag oplevede jeg forårets bebudelse. Det var en skøn tur med toget til Farum, og det var skønt at gå en lang tur langs Farum sø. Træerne er endnu nøgne og det er koldt. Alligevel kan man mærke at solen er mere vedblivende og mere stærk. Langsomt vågner man fra et mørke, som ingen sydbo kan forestille sig.

Vi i Norden bliver trukket igennem en uendelig lang og mørk tid, hvor himlen nægter at åbne sig. Derfor er gennembruddet også desto kraftigere når det endelig bebudes, at foråret er kommet til landet. Bevares, himlen er ikke renset for det tykke grå filter, og Danmark er kendt for at lukke ned igen.

Men nu ved vi alle, at tiden er inde.

fotomanipulation

Fotomanipulation

Fotomanipulation

Ligtog for fred og forsonlighed på Nørrebro

Tuesday, March 17th, 2009
 

Mine brødre på jorden.

Jeg beder jer om fred.

I skal ikke tage livet af kærligheden.

I skal ikke tage livet af duerne.

 

Uddrag af et digt, skrevet af den skuddræbte mand, Mustafa Hsownay.

 

Mustafas ligtog

Mustafas ligtog

....

 

Mustafas mor i sorg

Mustafas mor i sorg

Mustafas ligtog

 

 Den 27. februar blev den 25 årige Mustafa Hsownay myrdet i Mjølnerparken i København. Han blev dræbt af adskillelige skud i ryggen. Han blev offer i den bandekrig, som for tiden florerer i København. Ifølge politiet var Mustafa Hsownay ikke selv involveret i bandekrigen, der synes at have nået et niveau, hvor blodhævn er den eneste begrundelse for at fortsætte skyderierne.  

 

Mustafa Hsownays familie valgte at iværksætte en demonstration imod skyderierne. Sammen med omkring 3.000 meddemonstrater gik familien lørdag den 14. marts i et sørgeoptog, begyndende fra Nørrebro Station gennem Nørrebrogade til Dronning Louises Bro. Kisten med Mustafa Msownay blev sendt videre ud til Kastrup Lufthavn. Herfra blev kisten sendt til Irak hvor Mustafa Hsownay skal begraves.

 

I sorgen fandt familie og venner styrke til at sende et signal om, at meningsløs vold med døden til følge, er uacceptabel. Demonstrationen viste, at religion eller etnicitet ikke står i vejen for en fælles protest imod vold. Ingen vrede, men blot sorg over den meningsløshed, som Mustafas død er et udtryk for.

 

Udansk at bære lig i gaderne

 

Efter familien til pressen havde erklæret deres ønske om at arrangere demonstrationen, udtalte  folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Malene Harpsøe til bt.dk:

 

-         I Danmark er der ikke tradition for, at man bærer lig rundt i gaderne.

 

Carl Christian Ebbesen (DF) fra Københavns Borgerrepræsentation greb også chancen, og udtalte:

 

-         Jeg mener, at der er tale om usømmelig omgang med lig, når man bruger et lig i en demonstration, og det er ikke den danske måde at mindes på. I Danmark mindes vi de dræbte ved at tænde lys og lægge blomster på ulykkesstedet.

 

Familien havde imidlertid ikke til hensigt at liget af Mustafa Msownay skulle ”bæres” igennem gaderne, men derimod køres i rustvogn.

 

Integrationsminister fra socialdemokratiet, Jakob Hougaard mener, at DF´s udtalelser er langt ude. At der ikke er tradition for ligtog i Danmark er Jakob Haugaard enig i, men:

 

-         I Danmark har vi heller ikke tradition for, at man går rundt og skyder hinanden i gaderne.

 

Ifølge den konservative borgmester, Mogens Lønborg, er demonstationen en politisk manifestation, og derfor finder han det upassende at en afdød person skal ”bruges”.

Tilsyneladende er beboerne på Nørrebro ikke enige med politikerne i denne sag. Ingen politiske bannere eller opråb, ingen religiøse overtoner, men blot en stille og massiv protest i en tid, hvor splittelse og negativ omtale i medierne er blevet dagligdag.

 

 

 

 

 

Demokratibooster for unge

Tuesday, March 17th, 2009

I forbindelse med en opgave som jeg havde for DR´s ungdomsredaktion, fik jeg lejlighed til at tage et portræt af den muslimske blogger Helen Latifi. Hun deltog i redaktionens lancering af Demokratiboosteren, som er et site for unge om demokratiet mange former og variationer.

Helen Latifi

Helen Latifi

 

Helen Latifi blogger om løst og fast. Hun var dommer i Miss Tørklæde 2008. Hun mener, at man godt kan være muslim og modebevidst. På hendes blog kan man få indblik i et væld af muslimske variationer og hendes mange læsere debatterer derudaf. Hun valgte for eksempel at skrive et indlæg om den etniske homoorganisation Sabaah, der holdte en fest, hvor man skulle have tørklæde på for at kunne komme ind. Sabaah proklammerede, at festen var et indlæg i tørklædedebatten, og at alle skal have ret til selv at vælge, om de vil bære tørklæde eller ej.

Latifis indlæg skabte en hed debat. Du kan læse de mange kommentarer her.

I forbindelse med Skums demokratibooster deltog Sabaah også. Den unge, og modige Sharif, valgte at stille op og fortælle, hvor vanskeligt det var for ham at være homoseksuel med muslimsk herkomst. Han fortæller, at hans far og bror bankede ham, dengang de fandt ud af, at han var homoseksuel. I dag ser han ikke sin familie, men han finder trøst i arbejdet med Sabaah.

Sharif fra Sabaah

Sharif fra Sabaah

 

Også ROSA FOROZAN FAIZZAD, et ung pige med anden etnisk herkomst end dansk, deltog i demokratiprojektet. Hun har stiftet foreningen FUNK, Foreningen for nydanske kvinder, der gerne vil gøre en forskel. De går sammen om forskellige projekter, som bestyrelsen vælger, og på den måde kan de yde noget større end hvis de hver især skulle gøre noget. FUNK er også en social forening hvor medlemmerne får lejlighed, og anledning, til at møde ligesindede.

Til generalforsamling i FUNK

Til generalforsamling i FUNK

 

 


The Flickr API returned error code #100: Invalid API Key (Key has expired)