Archive for July, 2008

Billeder fra homodemo

Saturday, July 26th, 2008

Dagens demonstration imod voldelige hate crimes forløb fredelig og med en god og varm stemning. Den begyndte på Kigkurren på Islands Brygge, hvor dette års Queer Festival finder sted. De gik gennem hele byen for til sidst at ende i Ørstedsparken. Flere tusind løbesedler blev delt ud på ruten og de forbipasserende var generelt positive og smilende overfor de glade og farvestrålende demonstranter.

Aktionen var ikke anmeldt til politiet og demonstranterne besatte mindst én kørebane på hele ruten. Alligevel valgte politiet ikke at bryde ind.

Omkring 150 personer deltog i aktionen.

Queer demonstration mod hate crimes. Foto: Freddy Hagen

Queer demonstration mod hate crimes. Foto: Freddy Hagen


Queer demonstration mod hate crimes. Foto: Freddy Hagen

Til kamp mod overfald på homoseksuelle

Saturday, July 26th, 2008

I dag klokken 16.00 demonstreres der imod voldelige overfald på homoseksulle. Anledningen er et særdeles voldeligt overfald, begået imod en homoseksuel mand i Ørstedsparken i tirsdags. Manden blev slået med et jernrør i hovedet og ligger endnu på intensiv afdeling.

Det er ikke første gang at homoseksuelle personer oplever fysiske og verbale overfald i Ørstedsparken i København. Parken har igennem årtier været et kendt samligssted for bøsser og lesbiske. Mindst tre gange i år har homoseksuelle været udsat for voldelige overfald i parken. Første gang lykkedes det for den udsatte homo at slippe væk med en blodtud.

Anden gang gik det lidt voldsommere for sig. Den overfaldne, der gerne vil være anonym, forklarede mig hvorledes det gik til. For tre uger siden var han i Ørstedsparken, hvor seks unge indvandrere konfronterede ham på en af parkens stier. De slog og sparkede ham så voldsomt, at hans hånd og et par ribben fik svære læsioner. Da han lå ned og blev sparket af alle seks, råbte en forbipasserende højt nok op til at de holdt inde, hvorved det lykkedes for den overfaldne at stikke af og springe ind i en taxa, der kørte ham direkte til skadestuen. Under kørslen ringede han 112 og fik overfaldet anmeldt.

På skadestuen redegjorde han for hvor store mængder alkohol han havde indtaget. Det er almindelig praksis, eftersom en behandling selvsagt afhænger af hvor vidt man er påvirket. Imidlertid er det vanskelig i denne specifikke situation, eftersom lægernes rapport skal indgå i politianmeldelsen.

Politiet ringede den overfaldne op imens han var på skadestuen, og de forklarede ham, at de havde tibageholdt seks personer, som svarede til den beskrivelse, som han havde givet, da han anmeldte overfaldet. Han takkede imidlertid nej til at komme ned på politistationen for at be- eller afkræfte, om der var tale om de personer som stod bag overfaldet, idet indtagelse af alkohol under alle omstændigheder ville gøre retsforløbet vanskelig at vinde. Derfor valgte den overfaldne at lade sagen falde.

Det er ikke første gang at den overfaldne har været udsat for voldelige overgreb, og han havde derfor erfaring med hvorledes en retssag af denne karakter forløber. Det var derfor velovervejet, da han valgte at lade sagen frafalde. Imidlertid går han i dag med en dårlig smag i munden, eftersom det selvsagt kan være de samme overfaldsmænd, som stod bag det seneste overfald.

Historien er både trist og uhyggelig. Danmark vil så gerne fremstå som et tolerant land der kan sikre lige vilkår på tværs af seksuelle og kønsmæssige holdninger og identiteter. Imidlertid skal der ikke mange til, for at denne tolerance bliver sat over styr. Derfor er det også vigtigt at gøre opmærksom på at den slags overfald er helt uacceptable, hvilket dagens demonstration er et eksempel på.

Ørstedsparken har i årtier været et mødested for bøsser og lesbiske. Her demonstrerer Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen imod Københavns Kommunes beskæring af buske og træer i parken. Beskæringen anses for at være rettet imod de homoseksuelles brug af dem som skjulested til intime møder. Aktionen fandt sted under valgkampen 2007. Foto: Freddy Hagen

Politiske homoaktivister vil samle penge ind til initiativer på Vestbredden

Friday, July 25th, 2008

Venstrefløjshomoer boykotter atter i år Copenhagen Pride, som de anklager for at være blevet for pæn, for topstyret og for kommerciel. Kritikken kan måske undre, eftersom gruppen, der kalder sig Klam, er blevet inviteret til selv at deltage i Priden på deres egne præmisser. Ligeledes kan det undre, at Priden i sig selv skulle være for kommerciel, eftersom det nær var gået galt i år, fordi København kommune ikke var villige til at give støtte til arrangementet og først hostede op med nogle slanter, da medierne begyndte at skrive om det.

Etnohomoer giver den gas på Copenhagen Pride 2007. Foto: Freddy Hagen

Året Klam arrangement finder sted den 16. august klokken 14.00 i Ørstedsparken.

Klam vil nu forsøge at indsamle penge til støtte for en lukningstruet palæstinensisk cafe i Hebron samt et kultur- og ungdomscenter i Balata, som er en flygtningelejr uden for Nablus. Både cafeen og centret anses som fremmende for en bedre forbindelse mellem palæstinensere og israelere af Klam. Ligeledes skal støtten ses som en kritik af den mur og de mange check points, som adskiller mennesker, der derved får vanskeligt ved at etablere forhold med hinanden.

Martyrplakat i Nablus, juen 2007. Foto: Freddy Hagen

Klam vinkler deres initiativ således, at det selvsagt er transpersoner og homoer som er i klemme i regionens konflikt.

Check Point ind til Nablus. Foto: Freddy Hagen

Propaganda plakat i Nablus, julen 2007. Foto: Freddy Hagen

Både Hebron og Nablus er blandt de byer på Vestbredden, hvor de hårdeste kampe imellem israelske soldater og beboere har fundet sted. Da jeg besøgte begge byer i julen, var der optøjer og hårde kampe hver nat. Hebron var specielt hård, og i hele byen hang der martyrplakater med unge palæstinensere, der er døde i kamp. To uger efter mit ophold, skred en stor hær af israelske soldater ind, da de mente, at der blev produceret raketter i byen. Israelerne er blevet skarpt kritiseret for deres indblanding i netop Nablus, idet denne by har virker som eksperiment for indførelse af palæstinensisk politi. Israelernes autonome handlinger i byen kritiseres for at underminere det lokale politis autoritet.

Konfrontation imellem israelske soldater og palæstinensiske unge i Hebron, julen 2007. Foto: Freddy Hagen

Da jeg var besøgte Hebron var der kampe i gaderne fordi to unge israelere var blevet skudt af en drive by bil. Palæstinensere kastede sten efter de israelske soldater og blokerede vejene.

Ung israelsk homo i Jerusalem, julen 2007. Foto: Freddy Hagen

Den 26. juni i år blev der holdt en Pride i Jerusalem. I modsætning til sidste års Pride var der kun mødt omkring 2.000 politibetjente op (sidste års Pride blev beskyttet af 7.000 politibetjente). Traditionen tro, blev der holdt aggressive moddemonstrationer i de ortodokse dele af byen. Her blev der brændt skraldespande af og malet homofobisk graffiti.

Tel Aviv er Israels absolut mest liberale homoby, og det er virkelig slående hvor stor forskel der er på tolerancen dér, og så den hadske stemning man kan støde på i Jerusalem – Guds by.

At homoseksuelle og transpersoner oplever modstand i både Israel og de Palæstinensiske selvstyreområder gør Klams vinkling af palæstinensernes vanskelige vilkår en smule fad og i værste fald vildledende. Seksuelle minoriteters vilkår i området er vanskelig og bør også debatteres. Alligevel er det betænkeligt at stille problematikken op som gruppen Klam har gjordt i dette tilfælde. Ortodokse jøder og muslimske religiøse fanatikere har det til fælles, at de ikke accepterer seksuelle minoriteter. Det har ikke noget gøre med regionens konflikt generelt. Faktisk er Israel nok det mest tolerante land i forhold til folks seksualitet.

Klams initiativ er også vanskelig at forstå af andre grunde. For det første er etniske homoer og transpersoners vilkår i Danmark vanskelig i sig selv. Der er ofte store personlige omkostninger forbundet med at springe ud for de personer, hvis nærmiljø og familie er af anden etnisk herkomst end dansk. Disse personer tager et stort og meget svært valg når de vælger at springe ud. Derfor er det politiske sikte, som Klam kreerer med deres modpride også kompromitterende for de personer, som står overfor at skulle komme ud i offentligheden med deres reelle seksualitet. Og her er Priden i sig selv en vigtig platform som kan rumme og favne disse personer.

Det er lige lovlig meget at forlange, at disse personer også skal tage stilling til Mellemøstkonflikten i den specifikke situation.

Copenhagen Queer Festival 2008

Sunday, July 20th, 2008

Copenhagen Queer Festival 2007. Foto: Freddy Hagen

I morgen åbner Copenhagen Queer Festival for tredie år i træk dørene op for et en uge med musik, fælleskøkken, debatter, fri sex og work shops. Det bliver en uge med masser af fokus på transeksualitet, homoseksualitet og en lang række andre kønskaotiske udtryk. Festivalen forsøger at skabe et rum som kan give mere plads til disse skævheder og som samtidig lægger stor vægt på, at hverdagens heteronormative perspektiv på seksualitet nedprioteres kraftigt. Erik Hansen, som er festivalens pressetalsmand, udtaler:

”Med festivalen prøver vi at skabe et alternativt rum, hvor vi kan udfolde, undersøge og videreudvikle queerkulturen, politikken bag samt vores praktiske aktivistiske virke. Festivalen er for alle med et queerperspektiv – uanset kønsidentitet og seksuelle præferencer og også for dem, der bare gerne vil lære noget nyt og andet!”

Festivalen er arrangeret af aktivister og det fordres at deltagerne i festivalen også er med til at gøre det hele spændende. Derfor er de fleste deltagere også aktive med performances, work shops og andre kreative indslag. Tirsdag bliver der sat gang i gryderne med en åbningsfest, hvor den amerikanske punk/rap gruppe Scream Club skal stå for underholdningen.

Ligesom sidste år foregår festivalen på Kigkurren 1-3 på Islands Brygge. Billederne her er fra sidste års festival.

Copenhagen Queer Festival 2007. Foto: Freddy Hagen

Copenhagen Queer Festival 2007. Foto: Freddy Hagen

Bøsser og lesbiske demonstrerer foran den iranske ambassade

Sunday, July 20th, 2008

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen (MF) demonstrerer sammen med bøsser og lesbiske foran den iranske ambassade. Foto: Freddy Hagen

Lørdag den 19. juli demonstrerede Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Ungdom og Copenhagen Pride foran den Iranske ambassade. Omkring 50 personer deltog i demonstrationen. De demonstrerede mod Irans politik mod bøsser og lesbiske. For tre år siden dømtes to homoseksuelle mænd til døden ved hængning, og billedet af det hængte par med sorte bind for øjnene blev dengang vist i hele verden.

LBL-Ungdoms formand, Nanna Moes holdt en tale, hvor hun blandt andet udtalte:

”Omkring 70 lande i verdenen kriminaliserer homoseksualitet, hvor 8 af dem har en lovgivning, som dømmer folk til døden, kun på grund af deres seksualitet. Vi lever i en verden, hvor der er så meget mere at kæmpe for. Vi lever i en verden, hvor folk bliver stigmatiseret, diskrimineret og udstødt på grund af deres seksualitet. Det glemmer vi tit i vores lille andedam, hvor homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner (også kaldet LGBT-personer) stadigvæk ikke har de samme rettigheder som alle andre. Vi skal ikke glemme vores kampe, men vi skal absolut heller ikke glemme, at utallige LGBT personer lever under statssponsoret homofobi, som i værste tilfælde straffes med døden. Døden, fordi de ikke må elske dem, de elsker. Det er den største menneskelige frihed, man tager fra dem. At have friheden til at elske den, man elsker.”

Bøsser og lesbiske demonstrerer foran den iranske ambassade. Foto: Freddy Hagen

Også Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen (MF) var til stede, og hun pointerede vigtigheden af at bekæmpe homofobi og hate crimes i hele verden. Samtidig pointerede hun, at regeringspartierne gang på gang har udtalt sig positivt om bøsser og lesbiske, men ikke ændret fundamentalt ved denne minoritetsgruppes rettigheder. Ifølge Johanne Schmidt Nielsen er regeringspartierne enige i at den traditionelle familiestruktur, med far, mor og børn, er den mest rigtige eksistensform.

Trods et massivt politiopbud forløb demonstrationen fredeligt. De 50 fremmødte sluttede dagens event af med et minuts stilhed.

Billedserie fra Roskilde Festival færdig

Sunday, July 20th, 2008

Parkeringsplads på Roskilde Festival om natten. Foto: Freddy Hagen

Min billedserie fra Roskilde Festivalen er nu færdig og kan ses her

Ok, der skal også være fisk

Monday, July 14th, 2008

Fisk i Kairo. Foto: Freddy Hagen

pausebillede - i stedet for en fisk

Monday, July 14th, 2008

Roskilde Festival 2008. Foto: Freddy Hagen

Bloggen chiller lige en uges tid

Saturday, July 12th, 2008

Det er ferietid og andet end arbejde fylder mit hoved. Det er tid til en pause fra denne blogsektion. Om en uges tid åbner jeg en side om islam og muslimsk kultur. Siden hedder Kulturudveksling.dk og er lavet i samarbejde med Jesper Horn Møller, der er konverteret til islam for noget tid siden. Det bliver en spændende opgave at skulle dække nogle af de mange begivenheder, som hele verden interesserer sig for i dag.

Men indtil videre er det altså ferietid…..

Mig selv. Foto: Thomas Rafn

Den danske imam Abdul Wahid Pedersen i fredagsbøn. Foto: Freddy Hagen

Jesper Horn Møller. Foto: Freddy Hagen

Skull disco på Cosmopol

Sunday, July 6th, 2008

Lørdag nat blev der budt op til Skull Disco i fire lange timer. Der blev lagt ud med Magnetic Man (feat. Skream og Benga) som havde skruet subwooferen helt i bund, hvilke gav kroppen en ornli´syg fornemmelse at at blive straffet fysisk. Det var mørk og tungt på den helt rigtige måde. Shackleton tog over og fuldførte den onde mission.

Om morgenen blev der festet videre på campingområdet…..

Skull Disco. Foto: Freddy Hagen

Go morgenkoger. Foto: Freddy Hagen

Half Machines installation med plasticpontoner i bedste Refshalevej-stil har været en succes på årets festival. Installationen er en kombination af lys og lyd. Festivalgængerne slår løs på plasticpontonerne som giver resonans til hele installationen. Det er sat op således, at jo mere intenst og rytmisk der bliver slået løs på pontonerne, jo højere sandsynlighed er der for at nå det helt store brag, bestående at en kæmpeflamme, der skydes af.

Half Machines installation. Foto: Freddy Hagen

Fuck dig. Foto: Freddy Hagen

Til Judas Priest koncert på Orange Scene. Foto: Freddy Hagen


The Flickr API returned error code #100: Invalid API Key (Key has expired)