Archive for June, 2008

Refshalevejs fremtid hænger i en tynd tråd

Monday, June 30th, 2008

Imens Roskilde Festivalen kører på fuld damp, står det utopiske nybyggerprojekt, som går ud på at bygge et nyt samfund op på Refshalevej bagved Christiania, næsten helt øde hen. Flere hundrede aktivister har bygget på vejen og ud i vandet. I en pressemeddelelse skriver nybyggerne, at de er trætte af at være en del af et samfund der er ved at etablere et globalt omspændende fascistisk imperium!

Den 17 juni fik nybyggerne (som kalder sig Opbyggerne) påbud fra Københavns Kommune om at fjerne alt inden den 22 juni. Intet er imidlertid sket, og mange af nybyggerne mener, at det har at gøre med den forhandling, som regeringen og Christiania er i gang med.

Imidlertid sagde christianitterne ikke endegyldigt ja til den “normaliseringsplan”, som regeringen har udfærdiget. Regeringen betragter dette svar som et nej, og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udtalt, at der ikke vil komme nye forhandlinger.

Nybyggerne har erklæret, at de ikke vil anvende vold, hvis myndighederne engang griber ind.

Campingvogn på Refshalevej. Foto: Freddy Hagen

Byggeri på Refshalevej. Foto: Freddy Hagen

Kulturredaktør Flemming Rose ændrer ikke diskurs: Hån og spot er et vilkår, som alle skal finde sig i.

Sunday, June 29th, 2008

Tidligere kulturredaktør på Jyllands-Posten, Flemming Rose, taler nu ud om Muhammedsagen og hvad denne krise har gjort ved Danmark. Det var Rose selv, sammen med daværende chefredaktør på avisen, Carsten Juste, der i september 2005 støbte kuglerne til krisen, ved at opfordre tolv tegnere til at karikere Muhammed.

Carsten Juste og Flemming Rose begrundede blandt andet trykningen af disse tegninger ved at henvise til at komikeren Frank Hvam, der ikke ville pisse på koranen af frygt for repressalier. I den tekst, som Jylland-Posten bragte sammen med tegningerne, proklameredes det at hån, spot og latterliggørelse er noget, som alle skal kunne acceptere i et sandt demokratisk land. Ytringsfriheden er truet hvis journalister ikke kan sige og skrive hvad de vil.

I et interview til Berlingske Tidende søndag den 29. juni udtaler Flemming Rose, at en vigtig begrundelse for hans beslutning om at trykke tegningerne er det pres som minoriteter lægger på vestlige landes demokratier. Rose mener, at når minoritetsgrupperinger kræver særregler af respekt for deres livsværdier, så truer de ytringsfriheden og individets forrang frem for gruppen. Tegningerne blev altså brugt bevidst hånende, spottende og latterliggørende fordi Flemming Rose og Jyllands-Posten ikke ville finde sig i minoritetsgrupperingers kamp for særrettigheder.

I interviewet til Berlingske Tidende siger Flemming Rose, at erfaringen fra Muhammedsagen må være, at vi ikke længere kan opfatte os selv som et lille, isoleret land, som ingen andre interesserer sig for. I kraft af teknologi og en stigende omrokering af befolkningsgrupper, som tilhører forskellige kulturkredse, bliver selv regionale konflikter indskrevet i globale sammenhænge. Derfor mener Rose også, at statsminister Anders Fogh Rasmussens og regeringens beslutning om at deltage i krigen i Irak er en af de mest afgørende og fornyende tiltag for dansk politik i nyere tid. Forskellen fra før Muhammedsagen og efter, beskriver Rose ved at henvise til statsminister Anders Fogh Rasmussens udenrigspolitiske diskurs, som han mener, rører ved noget strukturelt i danskernes selvopfattelse:

”Han (Anders Fogh Rasmussen, red.) gik ud og sagde, at det i virkeligheden var en skændsel, at man ikke havde sat sig til modværge. Og det er et opgør med danskernes selvforståelse, som jo er og altid har været, at vi kan ikke gøre nogen forskel alligevel. Hvis lokummet brænder, så gælder det om at sidde stille og vente på, at det går over, så det får så få konsekvenser for os selv som muligt. Så at han gik ud og gjorde op med det, bør virkelig værdsættes. Det viste sig så, at da han blev testet på det med muhammedkrisen, havde han måske ikke helt så meget is i maven.”

Ifølge Rose, er regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti ikke et forhold, som har nogen egentlig politisk signifikans set i international sammenhæng. Derimod er Anders Fogh Rasmussens og regeringens afvisnings af at samarbejdspolitik er at foretrække en positiv vending i både dansk politik og den danske folkeånd.

Rose kritiserer også dagbladet Politikken som han mener har tabt læsere fordi avisen vedbliver med at kæmpe minoriteternes kamp.

I Rune Engelbreth Larsens og chefredaktør for Politiken, Tøger Seidenfadens bog om Muhammedsagen, Karikaturkrisen. En undersøgelse af baggrund og ansvar (Gyldendal 2006), var Jyllands-Postens bevæggrunde for at trykke tegningerne det vægtige i sagen. At hån, spot og latterliggørelse var selve hensigten, er, ifølge bogen, det afgørende i sagen. Set i lyset af de fremmedfjendtlige udtalelser, som politikere og meningsdannere i tiden op til selve trykningen af tegningerne fremturede med, var hån, spot og latterliggørelse af muslimer ikke fremmed i den danske debat. At Jyllands-Posten for eksempel står bag finansiering af det stærkt islamkritiske selskab Trykkefrihedsselskabet, som hovedsagelig består af medlemmer fra Dansk Folkeparti, viser blot hvilken diskurs avisen styrede ind på via trykningen af karikaturerne.

I bogen påpeges det, at de elleve ambassadører, som ønskede at komme i tale med statsminister Anders Fogh Rasmussen, ikke på nogen måde ønskede at regeringen skulle retsforfølge eller på nogen anden måde forhindre Jyllands-Posten i at ytre sig. Derfor var statsministerens afvisning af mødet også fejlagtigt, og direkte vildledende, idet han gang på gang har udtalt, at intentionen med indkaldelse til mødet stred imod det danske samfunds ret til ytringsfrihed.

Flemming Rose er klart af en anden opfattelse end Rune Engelbreth og Tøger Seidenfaden. I interviewet til Berlingske Tidende er der ikke noget nyt under solen. Rose vil ikke sige undskyld for trykningen af tegningerne, og i følge ham er kampen imod minoriteterne i Vesten langt fra bragt til ende. Ifølge Rose, er selve ideen om, at moderne vestlige samfund skal tilpasse sig et multikulturelt perspektiv på indenrigs- og udenrigspolitiske forhold, direkte i modstrid med danske værdier.

Sidste torsdagsdemo tilendebragt

Friday, June 27th, 2008

Vis mig hvad jeres knipler kan. Foto: Freddy Hagen


Omkring 1000 deltog i den sidste torsdagsdemonstration for et nyt ungdomshus. Siden rydningen af Ungdomshuset 1. marts 2007 har der været 70 tordagsdemonstrationer.

Første mål for den sidste demo var Ground 69, men en mindre konfrontation med politiet, som havde kørt en Hollændervogn ind langs optoget, fik aktivisterne til at standse op og advare politiet om at forlade demonstrationen igen. Konfrontationen foregik på Nørrebrogade, foran den nymalede mur ind til Assistens Kirkegård. Flasker med blå maling blev kastet flere steder på muren.

Demonstranter på Ground Zero. Foto: Freddy Hagen


På Ground 69 blev der holdt en tale, hvori det blev erklæret at det er sammenholdet og accepten af, at hver mand bidrager med sit, der har været udslagsgivende for at København nu har fået et nyt ungdomshus. De aggressive og voldelige sammenstød med politiet blev direkte nævnt som en vigtig del i spillet for at få et nyt ungdomshus. Taleren erklærede samtidig at medierne ikke har misforstået situationen, når de har kaldt ungdomshusaktivisterne for samfundsnedbrydende elementer. Ifølge taleren, har ungdomshusbevægelsen altid arbejdet for at vælte den siddende regering.

Talen blev sluttet af med en tak til alle dem, som i det forgangne år er kommet med i bevægelsen, hvorefter demoen bevægede sig mod Rådhuspladen langs H.C. Andersens Boulevard.

Konfrontation mellem aktivister og politi på Rådhustrappen. Foto: Freddy Hagen

På Rådhuspladsen var der billige øl og musik, men først skulle politi og demonstranter finde ud af hvor grændsen til selve Rådhuset skulle gå. Det kom til del skænderi og og lidt puffen frem og tilbage, hvorefter demonstranterne begyndte at koncentrere sig om den fest, som demoen hurtigt udviklede sig til.

Demonstrant spiller op til en betjent. Foto: Freddy Hagen

NO BORDERS, NO NATIONS, STOP DEPORTATION

Thursday, June 26th, 2008

Jeg er blevet færdig med en billedserie om Initiativet Stop Udvisningerne. Den kan ses her

Atter larm i Byretten

Tuesday, June 24th, 2008

Initiativet Stop Udvisningerne dukkede i dag op foran Københavns Byret i protest imod tvangsudvisning af en tidligere straffet irakisk asylansøger. Det er nu femte gang at Stop Udvisningerne demonstrerer. De er ikke voldelige men er klar til at anvende civil ulydelighed for at få deres budskab ud.

Til dagens aktion larmede de på trappen ind til Byretten. Larmen kunne høres inde i selve retslokalet. Det lykkedes ikke aktionisterne at trænge ind i selve bygningen som blev skærmet af af seks betjente. I stedet blev et banner droppet ned fra et tilstødende stillads. På banneret stod: No Borders, No Nations, Stop Deportations”.

I en periode lænkede enkelte demonstranter sig til hinanden og dannede kæde foran den port, hvor fænglede som skal i retten bliver kørt hen.

Demonstrationen endte uden anholdelser.

Demonstranter foran Københavns Byret. Foto: Freddy Hagen

Demonstranter danner kæde. Foto: Freddy hagen

Banner kastet fra stillads ved Københavns Byret. Foto: Freddy Hagen

Tyrkiet i semifinalen

Saturday, June 21st, 2008

I går aftes vandt Tyrkiet 4-2 over Kroatien. Stor set hele kampen var uligelig kedelig og begge hold virkede ikke determinerede nok til at kunne afslutte kampen. Den reelle spilletiden endte med 0-0. I de sidste minutter af den forlængede spilletid eksploderede det hele. Efter at have været foran, reducerede Tyrkerne i to omgange, hvorefter de vandt straffekonkurrencen.

Tyrkere fejrer sejren i Københavns gader. Foto: Freddy Hagen

Demo nummer 69 afsluttet

Friday, June 20th, 2008

Klokken fem i eftermiddags blev den anden sidste torsdagsdemo for et nyt ungdomshus afsluttet på Enghave Plads. Politiet havde afsluttet retten til demoen to timer før fordi demonstranterne valgte at gå ned af Abel Cathrinesgade på Vesterbro, i stedet for den planlagte rute nedaf Istedgade. Da demonstrationen atter vendte tilbage til til Istedgade, og regnen stod ned i lårtykke stråler, forsøgte demonstraterne at fylde begge køreretninger. Derfor blev demonstrationsretten inddraget. Festen blev alligevel afsluttet i fred og fordragelighed på Enghave Plads, hvor de vågne kunne høre de sidste punkkoncerter.

De sidste minutter af demo nummer 69. Foto: Freddy Hagen

Hygge foran Københavns Politigård klokken 11. Foto: Freddy Hagen

En lille morfar foran Københavns Politigård. Foto: Freddy Hagen

Punk foran Københavns Politigård. Foto: Freddy Hagen

Demo nummer 69 kører

Friday, June 20th, 2008

Torsdagdemo nummer 69 blev skudt i gang i går klokken 17. Demonstration stopper først imorgen klokken 17. Det er samtidig den anden sidste demo for et nyt ungdomshus. Derefter skulle de unge gerne flytte ind på Dortheavej. 69 er symbolsk for hele bevægelsen fordi det var på nummer 69 på Jagtvej at det tidligere ungdomshus lå.

Pige gakker ud til en spontan gadefest under demonstrationen. Foto: Freddy Hagen

Fest for et nyt ungdomshus. Foto: Freddy Hagen

Fakler og fest for et nyt ungdomshus. Foto: Freddy Hagen

Stop Udvisningerne slår til igen

Thursday, June 19th, 2008

Atter skulle sagen om de asylansøgende irakere genoptages i Københavns Byret. Torsdag klokken 12 skulle retsagen begynde, hvor det skulle afgøres, om de skulle tvangsudsendes til Irak. Initiativet havde indkaldt til demonstration foran retsbygningen. Selve demonstrationen bestod i at lamre så højt som overhovedet mulig. Imidlertid trak retsagen ud, og demonstranterne trængte ind i Byrettens ankomsthal. Demonstrationen varede hele dagen, og en en af demonstranterne blev af en betjent opfordret til at læse højt fra demonstranten læste Dostojevskis Forbrydese og Straf. Ganske spøjs detalje.

Demonstranter trænger ind i Københavns Byret. Foto: freddy Hagen

Tumult i Københavns Byret. Foto: Freddy Hagen

Demonstrant læser Dostojevskis Forbrydese og Straf. Foto: Freddy Hagen

Domskendelsen blev omsider udsat til næste uge.

Stop War

Wednesday, June 18th, 2008

På Facebook fandt jeg dette vidunderlige billede, som en bruger har sendt ud som en protest mod krig. Jeg ville gerne have taget det billede.

Måske er billedet manipuleret. Under alle omstændigheder er billedet et godt symbol på foragten for krig.


The Flickr API returned error code #100: Invalid API Key (Key has expired)