freddyhagen.dk

Ind imellem sker det, at jeg søger på mit eget navn for at se om noget uventet dukker op. Forleden fandt jeg på den måde ud af, at Dansk National Front har fundet frem til min hjemmeside og herværende blog. Tja, det er de altså blevet lidt sure over. På deres hjemmeside skriver de, at jeg er en klam jøde, og at jeg er en af de værste fotografer, som de røde “kompaner” har i deres hus. Du kan læse deres begavede korrespondance om mig og mit virke her.

Jeg har ellers også fotograferet mange af deres venner og bekendte, et forhold, som de ikke rigtig gider af forholde sig til. På herværende billede ser man for eksempel en af deres frænder demonstrere imod retten til at bære tørklæde i det offentlige rum. Man kan tydelig se, hvordan modet står skrevet med granit i mandens ansigt, og at han er klar til at kæmpe til sidste blodsdråbe. Desværre vil mine opponenter fra Dansk National Front ikke afsløre deres identitet, så det kunne i princippet være ham her på billedet, der har skrevet indlægget. Hvem ved, det er lidt diffust når ordene bliver løsrevet fra dem, som udsiger dem.

Dansk National Front skal imidlertid være velkomne til at følge med i debatterne.

Demonstration imod retten til at bære tørklæde offentligt på Christianborgs Slotsplads, foråret 2007. Foto: Freddy Hagen

Venstrefløjshomoer boykotter atter i år Copenhagen Pride, som de anklager for at være blevet for pæn, for topstyret og for kommerciel. Kritikken kan måske undre, eftersom gruppen, der kalder sig Klam, er blevet inviteret til selv at deltage i Priden på deres egne præmisser. Ligeledes kan det undre, at Priden i sig selv skulle være for kommerciel, eftersom det nær var gået galt i år, fordi København kommune ikke var villige til at give støtte til arrangementet og først hostede op med nogle slanter, da medierne begyndte at skrive om det.

Etnohomoer giver den gas på Copenhagen Pride 2007. Foto: Freddy Hagen

Året Klam arrangement finder sted den 16. august klokken 14.00 i Ørstedsparken.

Klam vil nu forsøge at indsamle penge til støtte for en lukningstruet palæstinensisk cafe i Hebron samt et kultur- og ungdomscenter i Balata, som er en flygtningelejr uden for Nablus. Både cafeen og centret anses som fremmende for en bedre forbindelse mellem palæstinensere og israelere af Klam. Ligeledes skal støtten ses som en kritik af den mur og de mange check points, som adskiller mennesker, der derved får vanskeligt ved at etablere forhold med hinanden.

Martyrplakat i Nablus, juen 2007. Foto: Freddy Hagen

Klam vinkler deres initiativ således, at det selvsagt er transpersoner og homoer som er i klemme i regionens konflikt.

Check Point ind til Nablus. Foto: Freddy Hagen

Propaganda plakat i Nablus, julen 2007. Foto: Freddy Hagen

Både Hebron og Nablus er blandt de byer på Vestbredden, hvor de hårdeste kampe imellem israelske soldater og beboere har fundet sted. Da jeg besøgte begge byer i julen, var der optøjer og hårde kampe hver nat. Hebron var specielt hård, og i hele byen hang der martyrplakater med unge palæstinensere, der er døde i kamp. To uger efter mit ophold, skred en stor hær af israelske soldater ind, da de mente, at der blev produceret raketter i byen. Israelerne er blevet skarpt kritiseret for deres indblanding i netop Nablus, idet denne by har virker som eksperiment for indførelse af palæstinensisk politi. Israelernes autonome handlinger i byen kritiseres for at underminere det lokale politis autoritet.

Konfrontation imellem israelske soldater og palæstinensiske unge i Hebron, julen 2007. Foto: Freddy Hagen

Da jeg var besøgte Hebron var der kampe i gaderne fordi to unge israelere var blevet skudt af en drive by bil. Palæstinensere kastede sten efter de israelske soldater og blokerede vejene.

Ung israelsk homo i Jerusalem, julen 2007. Foto: Freddy Hagen

Den 26. juni i år blev der holdt en Pride i Jerusalem. I modsætning til sidste års Pride var der kun mødt omkring 2.000 politibetjente op (sidste års Pride blev beskyttet af 7.000 politibetjente). Traditionen tro, blev der holdt aggressive moddemonstrationer i de ortodokse dele af byen. Her blev der brændt skraldespande af og malet homofobisk graffiti.

Tel Aviv er Israels absolut mest liberale homoby, og det er virkelig slående hvor stor forskel der er på tolerancen dér, og så den hadske stemning man kan støde på i Jerusalem – Guds by.

At homoseksuelle og transpersoner oplever modstand i både Israel og de Palæstinensiske selvstyreområder gør Klams vinkling af palæstinensernes vanskelige vilkår en smule fad og i værste fald vildledende. Seksuelle minoriteters vilkår i området er vanskelig og bør også debatteres. Alligevel er det betænkeligt at stille problematikken op som gruppen Klam har gjordt i dette tilfælde. Ortodokse jøder og muslimske religiøse fanatikere har det til fælles, at de ikke accepterer seksuelle minoriteter. Det har ikke noget gøre med regionens konflikt generelt. Faktisk er Israel nok det mest tolerante land i forhold til folks seksualitet.

Klams initiativ er også vanskelig at forstå af andre grunde. For det første er etniske homoer og transpersoners vilkår i Danmark vanskelig i sig selv. Der er ofte store personlige omkostninger forbundet med at springe ud for de personer, hvis nærmiljø og familie er af anden etnisk herkomst end dansk. Disse personer tager et stort og meget svært valg når de vælger at springe ud. Derfor er det politiske sikte, som Klam kreerer med deres modpride også kompromitterende for de personer, som står overfor at skulle komme ud i offentligheden med deres reelle seksualitet. Og her er Priden i sig selv en vigtig platform som kan rumme og favne disse personer.

Det er lige lovlig meget at forlange, at disse personer også skal tage stilling til Mellemøstkonflikten i den specifikke situation.

Plakat-release.

For lidt siden modtog jeg en fællesmail fra en facebook gruppe med navnet Vi går med tørklæde hvis det fucking passer os, som jeg joinede for et par uger siden. Jeg opdagede den, fordi jeg var involveret i DR´s kampagne for Miss Tørklæde 2008.

Gruppen har inviteret folk til at sende billeder ind af dem selv, hvor de bærer tørklæde. Det skulle resultere i at de bedste billeder indgik i en plakat med påskriften Vi går med tørklæde hvis det fucking passer os. Nu er plakaten færdig, og jeg tænkte straks på at købe en. Men plakaten er ikke til salg. Den er fælleseje, og den skal bruges til et formål.

Ifølge den fællesmail, som gruppen har sendt ud til dens medlemmer, er det nu op til alle, at sprede budskabet hurtigt. Og overalt. Til det formål kan man frit downloade plakat og flyers i gode opløsninger.

Interessant at følge den udvikling.

Plakaten må jeg også få lavet.

Følg med i debatten på deres Facebook profil

Artikel bragt på Modkraft.dk (kultursektionen)

Silkedraperinger og tørklæder dominerede, da den etniske homoforening Sabaah holdt fest.

Omkring 100 gæster deltog i en etnisk homofest arrangeret af den etniske forening Sabaah fredag den 13. juni. Festen foregik i Warehouse9 i Den brune Kødby på Vesterbro i København. Festen dresscode: burka.

To etniske drags iklædt hijab. Foto: Freddy Hagen

Spraglet og kulørt
Homofesten havde et stærkt etnisk kulturpræg. Ud over at hovedparten af gæsterne – mindst to tredjedele – var af anden etnisk herkomst end dansk, var der frugt, salater og hummus til rådighed hele natten - udover sprut i lange baner.

Festens drive var dj Gazi Peker, der er kendt for sin etno-elektroniske stil, der er en blanding af sang på kurdisk, tyrkisk og arabisk samt hurtige beats. De hårde beats gav en musikalsk ramme for den usædvanlige sammensætning af transseksuelle, drags og »almindelige«, men festklædte gæster. Det farverige og spraglede arrangement blev også understeget af silkedraperinger, der hang ned fra loftet.

Fest for tørklæde-retten
Adgangskravet for deltagelsen i festen var fremmøde i en burka. Det viste sig dog at være en overdrivelse, da ingen mødte frem i burka.

Men festen blev indledt med en tale, hvor det blev gjort klart at temaet var valgt som et indspark til den løbende debat om tørklæder – og at foreningen prioriterer kamp for retten til selv at bestemme, om man vil bære tørklæde eller ej højt.

Når Sabaah havde valgt at »kræve« burka som dresscode - og ikke det religiøst betonede hijab-tørklæde - skyldes det, at burkaen i sin oprindelige betydning indebar tildækning uden religøse overtoner. Og retten til tildækning bør være frit for enhver, fortæller en af arrangørerne af festen til Modkraft.dk.

Sabaah er en etnisk forening for homo-, bi- og transseksuelle. Den blev stiftet i 2006 og har siden indgået et samarbejde med queerforeningen Warehouse9, som de i dag deler lokaler med.

I september 2007 holdt foreningen i samarbejde med den danske queerforening, Dunst, den hidtil største homofest for indvandrermiljøerne i Danmark. Her mødte omkring 300 festdeltagere op.

Foreningen tilbyder assistance til personer, der har familiære problemer på grund af deres seksualitet. Foreningen har tidligere stået bag fester og arrangementer som f.eks. fællesbadning.

Ønsker større synlighed
Sabaah har flere medlemmer, der er erklærede muslimer. Foreningen mener ikke der er en modsætning mellem at være muslim og homoseksuel. På foreningens hjemmeside citeres den tidligere folketingskandidat for Enhedslisten Asmaa Abdol-Hamid, der både er erklæret muslim og som har valgt at bære tørklæde, for samme holdning.

Foreningen foretrækker at optræde diskret i offentligheden, fordi medlemmernes seksuelle orientering er lagt for had i mange miljøer. Men det er ikke det samme som, at de ikke vil gøre omverdenen opmærksom på deres liv, fortæller flere festdeltagere til Modkraft.dk

Både danske og etniske miljøer skal lære at forstå, at ikke alle med etnisk herkomst lider af homofobi, og at etniske homoer faktisk har deres helt eget liv, som kan være berigende for andre end dem selv at opleve og tage del i, siger en af festens arrangører.

Der var da også mange danskere, der dukkede op til festen fredag – ligesom foreningen på dens hjemmeside understreger, at man er velkommen i foreningen, selvom man ikke selv er anden etnisk herkomst end dansk.

Billede fra festen. Foto: Freddy Hagen

Til Grundlovsmødet på Landbohøjskolen kom omkring tres kvindelige muslimer for at demonstrere imod de nye lovforslag om forbud imod at bære tørklæde offentligt. Bertel Haarder skulle holde tale. Efter en del parlamenterer med sine spindoktorer, valgte Bertel Haarder at stille op til fotografering foran de muslimske kvinder. Han udtalte, at det var fint at se dem ytre sig inde for dansk ytringsfriheds grænser. Ligeledes sagde han, at selvom han ikke havde tænkt sig at tale om tørklædet, så måtte han nok nu indføje det i sin tale.

Talen kom først og fremmest til at handle om terrorangrebet imod den danske ambassade i Islamadad. Haarder sagde, at selvom terroristerne har advaret imod angreb, hvis Danmark fortsætter provokationen imod den muslimske religion, så er Danmark klar til konfrontationen. Haarder sagde, at ytringsfriheden er vigtigere end fortielse. Haarder angreb derfor Magrethe Vestager (R) for ikke at støtte regeringen i en samlet og entydig protest imod angrebet (Vestager udtalte, at Danmark måske skulle revurdere sin udenrigspolitik som reaktion på den stigende trussel fra islamister.

Tørklædedemonstrationen var arrangeret af Netværket for frie kvinder. Netværket består af kvinder mellem 20-30 år og de fleste er højtuddannede, fortæller talskvinden Aysun Hayta.

– Vi vil med denne demonstration værne om det danske demokrati og sige, at vi også er danske, siger hun.

Aysun Hayta mener, at den offentlige debat er for opdelt i »dem og os«-positioner, og at det virker undertrykkende på muslimske kvinder.

– Det kan ikke være rigtigt, at blot fordi nogle tvinges til at bære tørklæde, skal det gå ud over vores frie ret til at bære tørklæde, siger hun.

Også Grundlovsmøderne, hvor Pia Kjærsgaard (DF) og Villy Søvndal (SF) skulle holder taler, blev mødt af demonstrerende muslimske kvinder.

Bertel Haarder konfronteret af muslimske kvinder på Grundlovsdagen. Foto: Freddy Hagen

Pige demonstrerer for retten til at bære tørklæde. Foto: Freddy Hagen

Lidt øl i solen, med en lidt atypisk baggrund. Foto: Freddy Hagen