freddyhagen.dk

Forår i Farum

Forår i farum

I dag oplevede jeg forårets bebudelse. Det var en skøn tur med toget til Farum, og det var skønt at gå en lang tur langs Farum sø. Træerne er endnu nøgne og det er koldt. Alligevel kan man mærke at solen er mere vedblivende og mere stærk. Langsomt vågner man fra et mørke, som ingen sydbo kan forestille sig.

Vi i Norden bliver trukket igennem en uendelig lang og mørk tid, hvor himlen nægter at åbne sig. Derfor er gennembruddet også desto kraftigere når det endelig bebudes, at foråret er kommet til landet. Bevares, himlen er ikke renset for det tykke grå filter, og Danmark er kendt for at lukke ned igen.

Men nu ved vi alle, at tiden er inde.

fotomanipulation

Fotomanipulation

Venstrefløjshomoer boykotter atter i år Copenhagen Pride, som de anklager for at være blevet for pæn, for topstyret og for kommerciel. Kritikken kan måske undre, eftersom gruppen, der kalder sig Klam, er blevet inviteret til selv at deltage i Priden på deres egne præmisser. Ligeledes kan det undre, at Priden i sig selv skulle være for kommerciel, eftersom det nær var gået galt i år, fordi København kommune ikke var villige til at give støtte til arrangementet og først hostede op med nogle slanter, da medierne begyndte at skrive om det.

Etnohomoer giver den gas på Copenhagen Pride 2007. Foto: Freddy Hagen

Året Klam arrangement finder sted den 16. august klokken 14.00 i Ørstedsparken.

Klam vil nu forsøge at indsamle penge til støtte for en lukningstruet palæstinensisk cafe i Hebron samt et kultur- og ungdomscenter i Balata, som er en flygtningelejr uden for Nablus. Både cafeen og centret anses som fremmende for en bedre forbindelse mellem palæstinensere og israelere af Klam. Ligeledes skal støtten ses som en kritik af den mur og de mange check points, som adskiller mennesker, der derved får vanskeligt ved at etablere forhold med hinanden.

Martyrplakat i Nablus, juen 2007. Foto: Freddy Hagen

Klam vinkler deres initiativ således, at det selvsagt er transpersoner og homoer som er i klemme i regionens konflikt.

Check Point ind til Nablus. Foto: Freddy Hagen

Propaganda plakat i Nablus, julen 2007. Foto: Freddy Hagen

Både Hebron og Nablus er blandt de byer på Vestbredden, hvor de hårdeste kampe imellem israelske soldater og beboere har fundet sted. Da jeg besøgte begge byer i julen, var der optøjer og hårde kampe hver nat. Hebron var specielt hård, og i hele byen hang der martyrplakater med unge palæstinensere, der er døde i kamp. To uger efter mit ophold, skred en stor hær af israelske soldater ind, da de mente, at der blev produceret raketter i byen. Israelerne er blevet skarpt kritiseret for deres indblanding i netop Nablus, idet denne by har virker som eksperiment for indførelse af palæstinensisk politi. Israelernes autonome handlinger i byen kritiseres for at underminere det lokale politis autoritet.

Konfrontation imellem israelske soldater og palæstinensiske unge i Hebron, julen 2007. Foto: Freddy Hagen

Da jeg var besøgte Hebron var der kampe i gaderne fordi to unge israelere var blevet skudt af en drive by bil. Palæstinensere kastede sten efter de israelske soldater og blokerede vejene.

Ung israelsk homo i Jerusalem, julen 2007. Foto: Freddy Hagen

Den 26. juni i år blev der holdt en Pride i Jerusalem. I modsætning til sidste års Pride var der kun mødt omkring 2.000 politibetjente op (sidste års Pride blev beskyttet af 7.000 politibetjente). Traditionen tro, blev der holdt aggressive moddemonstrationer i de ortodokse dele af byen. Her blev der brændt skraldespande af og malet homofobisk graffiti.

Tel Aviv er Israels absolut mest liberale homoby, og det er virkelig slående hvor stor forskel der er på tolerancen dér, og så den hadske stemning man kan støde på i Jerusalem – Guds by.

At homoseksuelle og transpersoner oplever modstand i både Israel og de Palæstinensiske selvstyreområder gør Klams vinkling af palæstinensernes vanskelige vilkår en smule fad og i værste fald vildledende. Seksuelle minoriteters vilkår i området er vanskelig og bør også debatteres. Alligevel er det betænkeligt at stille problematikken op som gruppen Klam har gjordt i dette tilfælde. Ortodokse jøder og muslimske religiøse fanatikere har det til fælles, at de ikke accepterer seksuelle minoriteter. Det har ikke noget gøre med regionens konflikt generelt. Faktisk er Israel nok det mest tolerante land i forhold til folks seksualitet.

Klams initiativ er også vanskelig at forstå af andre grunde. For det første er etniske homoer og transpersoners vilkår i Danmark vanskelig i sig selv. Der er ofte store personlige omkostninger forbundet med at springe ud for de personer, hvis nærmiljø og familie er af anden etnisk herkomst end dansk. Disse personer tager et stort og meget svært valg når de vælger at springe ud. Derfor er det politiske sikte, som Klam kreerer med deres modpride også kompromitterende for de personer, som står overfor at skulle komme ud i offentligheden med deres reelle seksualitet. Og her er Priden i sig selv en vigtig platform som kan rumme og favne disse personer.

Det er lige lovlig meget at forlange, at disse personer også skal tage stilling til Mellemøstkonflikten i den specifikke situation.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen (MF) demonstrerer sammen med bøsser og lesbiske foran den iranske ambassade. Foto: Freddy Hagen

Lørdag den 19. juli demonstrerede Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Ungdom og Copenhagen Pride foran den Iranske ambassade. Omkring 50 personer deltog i demonstrationen. De demonstrerede mod Irans politik mod bøsser og lesbiske. For tre år siden dømtes to homoseksuelle mænd til døden ved hængning, og billedet af det hængte par med sorte bind for øjnene blev dengang vist i hele verden.

LBL-Ungdoms formand, Nanna Moes holdt en tale, hvor hun blandt andet udtalte:

”Omkring 70 lande i verdenen kriminaliserer homoseksualitet, hvor 8 af dem har en lovgivning, som dømmer folk til døden, kun på grund af deres seksualitet. Vi lever i en verden, hvor der er så meget mere at kæmpe for. Vi lever i en verden, hvor folk bliver stigmatiseret, diskrimineret og udstødt på grund af deres seksualitet. Det glemmer vi tit i vores lille andedam, hvor homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner (også kaldet LGBT-personer) stadigvæk ikke har de samme rettigheder som alle andre. Vi skal ikke glemme vores kampe, men vi skal absolut heller ikke glemme, at utallige LGBT personer lever under statssponsoret homofobi, som i værste tilfælde straffes med døden. Døden, fordi de ikke må elske dem, de elsker. Det er den største menneskelige frihed, man tager fra dem. At have friheden til at elske den, man elsker.”

Bøsser og lesbiske demonstrerer foran den iranske ambassade. Foto: Freddy Hagen

Også Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen (MF) var til stede, og hun pointerede vigtigheden af at bekæmpe homofobi og hate crimes i hele verden. Samtidig pointerede hun, at regeringspartierne gang på gang har udtalt sig positivt om bøsser og lesbiske, men ikke ændret fundamentalt ved denne minoritetsgruppes rettigheder. Ifølge Johanne Schmidt Nielsen er regeringspartierne enige i at den traditionelle familiestruktur, med far, mor og børn, er den mest rigtige eksistensform.

Trods et massivt politiopbud forløb demonstrationen fredeligt. De 50 fremmødte sluttede dagens event af med et minuts stilhed.

Vis mig hvad jeres knipler kan. Foto: Freddy Hagen

Omkring 1000 deltog i den sidste torsdagsdemonstration for et nyt ungdomshus. Siden rydningen af Ungdomshuset 1. marts 2007 har der været 70 tordagsdemonstrationer.

Første mål for den sidste demo var Ground 69, men en mindre konfrontation med politiet, som havde kørt en Hollændervogn ind langs optoget, fik aktivisterne til at standse op og advare politiet om at forlade demonstrationen igen. Konfrontationen foregik på Nørrebrogade, foran den nymalede mur ind til Assistens Kirkegård. Flasker med blå maling blev kastet flere steder på muren.

Demonstranter på Ground Zero. Foto: Freddy Hagen

På Ground 69 blev der holdt en tale, hvori det blev erklæret at det er sammenholdet og accepten af, at hver mand bidrager med sit, der har været udslagsgivende for at København nu har fået et nyt ungdomshus. De aggressive og voldelige sammenstød med politiet blev direkte nævnt som en vigtig del i spillet for at få et nyt ungdomshus. Taleren erklærede samtidig at medierne ikke har misforstået situationen, når de har kaldt ungdomshusaktivisterne for samfundsnedbrydende elementer. Ifølge taleren, har ungdomshusbevægelsen altid arbejdet for at vælte den siddende regering.

Talen blev sluttet af med en tak til alle dem, som i det forgangne år er kommet med i bevægelsen, hvorefter demoen bevægede sig mod Rådhuspladen langs H.C. Andersens Boulevard.

Konfrontation mellem aktivister og politi på Rådhustrappen. Foto: Freddy Hagen

På Rådhuspladsen var der billige øl og musik, men først skulle politi og demonstranter finde ud af hvor grændsen til selve Rådhuset skulle gå. Det kom til del skænderi og og lidt puffen frem og tilbage, hvorefter demonstranterne begyndte at koncentrere sig om den fest, som demoen hurtigt udviklede sig til.

Demonstrant spiller op til en betjent. Foto: Freddy Hagen

Fedt at se så mange af mine venner deltage i løbet. Her er Hans som vandt kampen mellem dem:

Copenhagen Marathon 2008. Foto: Freddy Hagen

De andre billeder kan ses her

Foruden disse har jeg også taget denne serie, hvoraf dette billedet forøvrigt er en af mine andre venner, som også gennemførte løbet i god tid: Karsten Wind Meyhoff

Copenhagen Marathon 2008. Foto: Freddy Hagen

Andre billeder i den serie kan ses her