Archive for the ‘Kønsrelateret emner’ Category

Soede Carolina til Distortion på Nørrebro

Tuesday, June 8th, 2010

Den smukkeste del af mig skulle slukkes

Sunday, May 17th, 2009

Shazia. Foto: Freddy Hagen

Fredag den 17. maj bragte Informations weekendmagasin Paradoks anden del af artikelserien om homoseksuelle med muslimsk herkomst. Denne artikel handler om “Shazia”, som gerne vil være anonym. Ligesom Sharif, der stod fram i artiklen den 1. maj, har Shazias seksualitet haft voldsomme konsekvanser for hendes liv. I dag ser hun ikke sin familie, som hun savner og frygter. De vil aldrig komme til at acceptere hendes seksualitet. Som Shazia sagde i interviewet til mig og journalisten Anton Geist: “Den smukkeste del af mig skulle slukkes”

Både artiklen om Sharif og Shazia har affødt livlig diskussion på Informations netavis med flere hundrede kommentarer.

Du kan læse artiklen her

Mænd i kjoler og transkønnede giver den gas

Sunday, May 10th, 2009

Fredag nat fyrede transerne Alexis og Miss Fish op under kedlerne i queerklubber Warehouse9. Det blev en magisk og uforglemmelig aften, hvor transkønnede, club kids og senior-transer mødtes til en fest med dans og sprut i lange baner. Her er et par billeder fra aftenens fest:

Miss Fish siger hej. Foto: Freddy Hagen

Miss Fish siger hej. Foto: Freddy Hagen

Syretrippende androgyn dude i krydsild. Foto: Freddy Hagen

Syretrippende androgyn dude i krydsild. Foto: Freddy Hagen

Show off homo style. Foto: Freddy Hagen

Show off homo style. Foto: Freddy Hagen

Etno-transgender in motion. Foto: Freddy Hagen

Etno-transgender Tarah in motion. Foto: Freddy Hagen

Warehouse9. Foto: Freddy Hagen

Senior transetraf i Warehouse9. Foto: Freddy Hagen

Pakket ind i lys. Foto: Freddy Hagen

Pakket ind i lys. Foto: Freddy Hagen

Transmanden Erik Hansen fylder 50 år. Foto: Freddy Hagen

Transmanden Erik Hansen fylder 50 år. Foto: Freddy Hagen

Artikel om muslimsk homofobi

Sunday, May 10th, 2009

Fredag den 1. maj bragte dagbladet Information en artikel om Sharif, som er homoseksuel. Undertegnet og journalisten Anton Geist står bag artiken, der handler om hvorledes Sharif må leve sit liv under svære kår som homoseksuel, fordi hans familie er muslimer. De har slået hånden af ham og i dag lever han i frygt for at hans bror skal finde ham og overfalde ham. Du kan læse artiklen her: En søn, der er bøsse, var ikke lige drømmen

Sharif fra Sabaah. Foto: Freddy Hagen

Sharif fra Sabaah. Foto: Freddy Hagen

På næst fredag bringer Information en artikel om en lesbisk pige, som er i samme situation som Sharif.

Sabaah i Out & About

Tuesday, April 7th, 2009

I denne måned bringer Out & About - et københavnsk homomagasin - en artikel om den etniske homoforening Sabaah. Jeg har taget billederne af bestyrelsen til artiklen og magasinets forside. Artiklen handler om foreningens aktivitet, daglige arbejde og fremtidsvisioner. De har i dag et kontor i midtbyen, hvor de tilbyder rådgivning til unge, som har problemer med deres etnicitet i forhold til deres seksuelle orientering.

Artiklen handler også om Sabaahs konference senere på året. De har inviteret en række talsmænd fra homoorganisationer i Mellemøsten til Danmark for at tale om deres kampe og formidlingsmæssige opgaver. I mange af de lande, som hermed repræsenteres, er der dødsstraf for homoseksuel aktivitet.

Sabaah har valgt at deltage i årets Pride. Det er første gang, at Sabaah vælger at springe ud så eksplicit.

Du kan læse artiklen som PDF her

Sabaahs nye bestyrelse. Foto: Freddy Hagen

Alaa al-Aswany interviewes i DR2´s serie Ordet og Bomben

Tuesday, December 16th, 2008

Her til aften vises et portræt af den arabiske succesforfatter Alaa al-Aswany i programmet Ordet og Bomben. Alaa al-Aswany interviewes af journalisten Jes Stein Pedersen. I traileren kan man se, at dokumentarholdet har været omkring i Kairo.

Alaa al-Aswany besøgte tidligere på året København i anledning af, at hans sidste roman, Chicago, er blevet publiceret på dansk. Jeg skrev en artikel om Alaa al-Aswany samtale med professor Jacob Skovgaard Petersen, som du kan læse her: Alaa al-Aswany besøger Danmark

Jeg tog også dette billede:

Alaa al-Aswany i København/Det Kongelige Bibliotek. Foto: Freddy Hagen

Relateret: Kærlighed og Jihad.

Befri dit røvhul

Friday, December 5th, 2008

Den seksualpolitiske organisation Dunst har påbegyndt en plakatkampagne med overskriften: Befri dit røvhul. I den fortkomne tid vil du få lejlighed til at se denne plakat på Københavns gader og stræder:

Det sker i forbindelse med et nyhedsbrev, hvor Dunst udtaler sig om retten til at ytre sig i det offentlige rum. I nyhedsbrevet skriver de blandt andet, at kampagnen er ment som en reaktion imod den nypuritanisme, som gruppen mener er blevet toneangivende i Danmark. Derfor skal kampagnen bruges til at opfordre alle - mænd og kvinder - til at bruge deres røvhul lidt mere aktivt. Du kan læse deres nyhedsbrev her

Why not be Pride

Wednesday, August 13th, 2008

Copenhagen Pride 2007. Foto: Freddy Hagen

I denne weekend afholdes der atter Copenhagen Pride. I den forbindelse har jeg lagt en billedserie fra sidste års Pride op på denne side: Greatphotojournalism

Mange tusinde homoer og transpersoner deltager hvert år i Priden, som for mange unge tydeligvis bruges til for alvor at springe ud. Mange grupperinger og seksuelle orienteringer kommer frem i lyset og fester på gader og stræder.

Priden bliver imidlertid kritiseret kraftigt af den yderste venstrefløj, med Klam og Enhedslistens Queerudvalg som initiativtagere til modprides. Dette års modtema er - som bekendt - antikapitalisme, antiracisme og general opposition imod det, som de anser for et levende Zoo for alle de folk, der blot kommer ud for at kikke på.

Copenhagen Pride 2007. Foto: Freddy Hagen

Personligt oplever jeg Priden som en meget stor gruppering med masser af plads til diversitet og og glæde ved at fejre deres kærlighed og seksuelle orientering.

Den yderste venstrefløj mener imidlertid, at al denne festen igennem er et knæfald for Dansk Folkeparti-Danmark, der blot vil stikke os alle blår i øjnene, og derved underkende de reelle problemer, som homoer og transpersoner oplever i deres hverdag.

Billeder fra homodemo

Saturday, July 26th, 2008

Dagens demonstration imod voldelige hate crimes forløb fredelig og med en god og varm stemning. Den begyndte på Kigkurren på Islands Brygge, hvor dette års Queer Festival finder sted. De gik gennem hele byen for til sidst at ende i Ørstedsparken. Flere tusind løbesedler blev delt ud på ruten og de forbipasserende var generelt positive og smilende overfor de glade og farvestrålende demonstranter.

Aktionen var ikke anmeldt til politiet og demonstranterne besatte mindst én kørebane på hele ruten. Alligevel valgte politiet ikke at bryde ind.

Omkring 150 personer deltog i aktionen.

Queer demonstration mod hate crimes. Foto: Freddy Hagen

Queer demonstration mod hate crimes. Foto: Freddy Hagen


Queer demonstration mod hate crimes. Foto: Freddy Hagen

Til kamp mod overfald på homoseksuelle

Saturday, July 26th, 2008

I dag klokken 16.00 demonstreres der imod voldelige overfald på homoseksulle. Anledningen er et særdeles voldeligt overfald, begået imod en homoseksuel mand i Ørstedsparken i tirsdags. Manden blev slået med et jernrør i hovedet og ligger endnu på intensiv afdeling.

Det er ikke første gang at homoseksuelle personer oplever fysiske og verbale overfald i Ørstedsparken i København. Parken har igennem årtier været et kendt samligssted for bøsser og lesbiske. Mindst tre gange i år har homoseksuelle været udsat for voldelige overfald i parken. Første gang lykkedes det for den udsatte homo at slippe væk med en blodtud.

Anden gang gik det lidt voldsommere for sig. Den overfaldne, der gerne vil være anonym, forklarede mig hvorledes det gik til. For tre uger siden var han i Ørstedsparken, hvor seks unge indvandrere konfronterede ham på en af parkens stier. De slog og sparkede ham så voldsomt, at hans hånd og et par ribben fik svære læsioner. Da han lå ned og blev sparket af alle seks, råbte en forbipasserende højt nok op til at de holdt inde, hvorved det lykkedes for den overfaldne at stikke af og springe ind i en taxa, der kørte ham direkte til skadestuen. Under kørslen ringede han 112 og fik overfaldet anmeldt.

På skadestuen redegjorde han for hvor store mængder alkohol han havde indtaget. Det er almindelig praksis, eftersom en behandling selvsagt afhænger af hvor vidt man er påvirket. Imidlertid er det vanskelig i denne specifikke situation, eftersom lægernes rapport skal indgå i politianmeldelsen.

Politiet ringede den overfaldne op imens han var på skadestuen, og de forklarede ham, at de havde tibageholdt seks personer, som svarede til den beskrivelse, som han havde givet, da han anmeldte overfaldet. Han takkede imidlertid nej til at komme ned på politistationen for at be- eller afkræfte, om der var tale om de personer som stod bag overfaldet, idet indtagelse af alkohol under alle omstændigheder ville gøre retsforløbet vanskelig at vinde. Derfor valgte den overfaldne at lade sagen falde.

Det er ikke første gang at den overfaldne har været udsat for voldelige overgreb, og han havde derfor erfaring med hvorledes en retssag af denne karakter forløber. Det var derfor velovervejet, da han valgte at lade sagen frafalde. Imidlertid går han i dag med en dårlig smag i munden, eftersom det selvsagt kan være de samme overfaldsmænd, som stod bag det seneste overfald.

Historien er både trist og uhyggelig. Danmark vil så gerne fremstå som et tolerant land der kan sikre lige vilkår på tværs af seksuelle og kønsmæssige holdninger og identiteter. Imidlertid skal der ikke mange til, for at denne tolerance bliver sat over styr. Derfor er det også vigtigt at gøre opmærksom på at den slags overfald er helt uacceptable, hvilket dagens demonstration er et eksempel på.

Ørstedsparken har i årtier været et mødested for bøsser og lesbiske. Her demonstrerer Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen imod Københavns Kommunes beskæring af buske og træer i parken. Beskæringen anses for at være rettet imod de homoseksuelles brug af dem som skjulested til intime møder. Aktionen fandt sted under valgkampen 2007. Foto: Freddy Hagen


The Flickr API returned error code #100: Invalid API Key (Key has expired)